top of page

Bies Bryghus leverede på årets generalforsamling et afkast på hele 33,90 procent

Formand Jesper Mikkelsen igang med årets beretning Foto: Thomsen Medie & Event - Air-view.dk

Op mod 500 anpartshavere brugte lørdag eftermiddag i Hobro Idrætscenter til Bies Bryghus generalforsamling og med et afkast på hele 33,9% var stemningen helt i top... . AF Klaus Hansen Generalforsamlingen blev afviklet i god ro og orden, hvilket også dirigent Kurt Vestergaard takkede for som afslutning. Formand Jesper Mikkelsen kom i sin beretning bl.a. ind på den hårde konkurrence som special øl. På landsplan bød 2018 på hele 32 nye bryghuse, i alt var der ved udgangen af året 206 bryghuse i Danmark. - Modsat måtte Indslev Bryghus, Stevns Bryghus og Mylius Eriksens Bryghus alle dreje nøglen om for sidste gang – i hvert fald i selvstændigt regi. - Medlemmerne af bryggerfiforeningen solgte 277,2 mio liter øl i Danmark i 2018. - Salget af Special øl, som Bie øl jo udgør en del af, udgør 9,66 % af ølsalget i detailhandlen. - De store nationale bryggerier har stadig kikkerten rettet ind mod special øl, og vi små kæmper med at kunne konkurrere med på prisen, men heldigvis er det ikke det eneste parameter. - Vi er i Bies Bryghus stolte over vores lokale forankring, historien i Hobro og ikke mindst det gode håndbryggede øl som vores brygmester Martin Schau er garant for. - Sortimentet er alt i alt på 10 forskellige øl som kan købes på flasker i detailhandlen i Mariagerfjord Kommune. - Fadøl sælges gennem Bies Restaurant og Tastyland, men i må ikke forvente at vi hele tiden har alle øltyper klar på fustage. - Vi forsøger hele tiden at have min. 5 forskellige øl på fustager, og håber på forståelse herfor, fortalte Jesper Mikkelsen i beretningen. Økonomi: Økonomisk fortsætter den gode udvikling hos Bies Bryggeri, hvor den nye strategi fra 2016 nu bærer frugt. - Vores omsætning har rundet 1.000.000, bruttofortjenesten er uændret på omkring 44 %, og de øvrige eksterne omkostninger holdes fortsat på et stabilt acceptabelt niveau, fortalte Jesper og fortsatte; - For andet år i træk leverer vi et overskud, godt nok er kr. 15.000 ikke meget, men det er trods alt sorte tal. - Mindst lige så vigtigt er det, at bryghuset ingen gæld har, og at vi har en solid egenkapital på ikke mindre end 5.300.000 kr, og heraf står de kr. 2.400.000 på konti i lokale pengeinstitutter. - Bies Bryghus har en sund økonomi, vi kommer ikke til at levere million-overskud i det nuværende setup, men det er heller ikke meningen. - Strategien er at drive det lokale bryghus med sund fornuft, have respekt for anpartshavernes kapital, og ikke mindst sikre en stabil og præcis distribution af det gode øl i Mariagerfjord Kommune. Bestyrelsen På generalforsamling var Flemming Christensen, Kim Thingaard og Anders Winther på valg. De blev alle 3 genvalgt og udgør dermed sammen med Jesper Mikkelsen, Henning Pedersen, Mikkel Pii og Asbjørn Schrum betyrelsen det næste år. Som suppleanter er Torben Frandsen og Ricco Guldager. Anpartshavernes udbytte differences til den årlige generalforsamling ved at sammenlægge antallet af procenter alkohol i alle de forskellige Bie øl, der serveres under og ikke mindst efter selve generalforsamlingen, hvor der fortsættes med spisning og hyggelig samvær - der bruges ialt 4 timer til dette årlige arrangement.

Udvalgte blogindlæg
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page