Juleøl med mere jul
Her til morgen blev der i Bies Bryghus i Hobro sat gang i årets julebryg. For første gang bryggers der i år 2 bryg med tilsammen 2000L. gyldent juleøl... Juleøllen der i dag blev sat igang bliver med lidt mere jul end tidligere idet der bliver tilsat lidt mere appelsin end tidligere. - For første gang i vores historie brygger vi i år 2 bryg med tilsammen 2000L. juleøl, fortæller formand for Bies Bryghus Jesper Mikkelsen og kigger forventningsfuld ned i kedlen. De 2000L. juleøl skal forsyne Bies Restaurant med fadøl samt fustager til arrangementer ud af huset. - Bryggen forventes færdig om 4 uger", siger brygmester Martin Schau til Fjordavisen Opskriften på de gyldne dråber holder brygmesteren tæt til kroppen men lader dog fortælle, at der er tale om en Bock øl-type på 6,5 % med en rødlig farve. Smagsmæssigt med en malt-profil som træder frem. Og for en ekstra julestemning er der tilsat tørret appelsinskal og i år lidt mere appelsin end tidligere.
Når Juleøllet færdig inviteres alle anpartshavere til en hyggelig aften i Restauranten, dels for at smage på årets juleøl som de første men også for at møde hinanden og tale om stort og småt. 2. november frigives juleøllet i hanerne i Bies Restaurant til almindelig salg. - Vi har rigtig mange som kommer og får fyldt deres 2L. Bie flaske. Faktisk har vi ca. 3000 flasker i cirkulation. Der kommer ca. 10 perosner om ugen hele årets rundt for at få fyldt deres flaske. Men vi har også virksomheder, som har 10-12 flasker og sender lærlingen herned, når der skal fredagsafsluttes til weekend. Og op til jul eller når vi har juleøl i hanerne går det helt amok med at fylde flasker, som tages med hjem til julebordet eller med til familiesammenkomst i den anden ende af landet, slutter Jesper Mikkelsen.